|
|
|
|
VALGFAG
På NFE har vi nogle valgfag, et udpluk af dem ser du på denne side. Disse beskrivelser må dog tages med forbehold, da valgfag oprettes og nedlægges med jævne mellemrum.
Prøveforberedende valgfag: Tysk og Fysik
Disse to fag vælges, bindende, for hele året.
|
|
BADMINTON
Hvis du vælger een times ugentlig badminton, vil du blive præsenteret for de grundlæggende slag i spillet. Du vil lære forskellige serveformer og du vil få gennemgået reglerne. Men du vil først og fremmest få spillet badminton en stor del af tiden. Valgfaget badminton er for alle uanset niveau. Der kræves kun, at du er aktiv og har lyst og vilje til at få noget ud af det. Det er en god idé at medbringe egen ketjer, så du også kan få spillet i fritiden.
VOLLEYBALL
Måske har du prøvet det før – måske har du ikke.Uanset hvor god eller dårlig du synes du er, vil du med garanti blive bedre til volley, hvis du melder dig til det. Vi vil arbejde mest med teknikken omkring grundslagene; baggeslag og fingerslag. Men vi vil naturligvis også arbejde med serv, blokade, smash og forskellige redningsslag. Desuden vil vi komme ind på spillets regler og arbejde med forskellige opstillinger.
RYTMISK KOR
Alle er velkomne, alle kan være med. Rytmisk kor er for dem der gerne vil synge, og synge noget der swinger. Vi skal blandt andet have styr på samklang og på at blive bedre individuelt til at synge.
|
|

|
|
|
|
STRIK
Når vinteren er over os, så får I brug for noget varmt tøj. Det kunne jo være rart at få lunet ørerne med en hue eller halsen med et halstørklæde. Og hvis man skulle blive kold om fødderne, vil det gavne med et par uldne sokker. Man kan også strikke tasker, sjaler etc. Det er ikke svært at strikke, og i dag findes der mange lækre garner, som kan strikkes på tykke pinde. Jo tykkere pinde, man strikker på, desto hurtigere bliver man færdig. Kom og være med; det er godt for sjælen
|
|
|
| |
|
|
RYTMISK GYMNASTIK
Vi planlægger gymnastikaktiviter for børnehold - og vi får børnehaveklassen på besøg og laver aktiviteter for dem i hallen. Vi prøver vidt forskellige udtryksmåder inden for gymnastik, dans og rytme - meget traditionel gymnastik / mere jaszzpræget gymnastik / funk - kreativ dans / dramadans / hiphop / improvisation - og hvordan kan kampsport bruges i rytmisk gymnastik??
Vi arbejder med koreografi til serier og seriesekvenser Sammen bestemmer vi, hvad vi vil træne til opvisningsprogrammet, og hvad vi bare skal prøve af og træne for sjov.
|
|
|
BASKETBALL
Opvarmning til OldSchool HipHop :) Boldøvelser og lidt taktik. De elementære regler skal på plads og den rette sportsånd findes frem....og så skal vi spille alt det vi overhovedt kan nå. Der skal svedes i Basketball, så gør dig klar til at flytte din 'bip' rundt på banen.
Vi ses i hallen, Morten
|
|

|
DECOPAGE
Det er en slags collage, med bl.a. servietter, som man dekorerer på æker, lærreder, skuffer, borde og andet, som man til sidst lakrerer, så det kan holde til tid og evighed.
|
|
|
| |
|
|
MUSIKTEORI, RYTMER OG STOMP
Er du interesseret i musik, men mangler lidt ekstra kendskab til Rytmelære - Teori - Guitar / klaver akkorder ... og lidt mere af samme skuffe, så er det her du skal melde dig ;-)
Hjælpetrænerkursus til gymnastik
Hvis du vælger dette valgfag, kan det være med til at starte en karriere som gymnastikinstruktør i en lokal forening.
Vi vil følge DGI´s kursusmateriale og herigennem få et indblik i hvordan man opbygger/forbereder en gymnastiklektion og lærer nogle sikkerhedsmodtagninger til springgymnastik.
Kurset er kompetencegivende og derfor er der mødepligt til alle timerne. Med andre ord. Hvis du gennemfører kurset tilfredsstillende, vil du modtage et kursusbevis fra DGI, som du kan bruge til at søge job som hjælpetræner i din lokale gymnastikforening.
Kurset vil foregå om mandagen fra 13.10 til 14.10 i NFE Hallen og man skal møde omklædt, da der vil være mange praktiske øvelser.
|
|
|
|
|
|
AVIS
Skolens avis står ved den gode historie, de hårde facts og går gerne til yderlighederne når det virkelig gælder.
Har du mod på at forme en sjov og anderledes avis - så er NFE-Avisen lige noget for dig.
Måske er du god til at tegne, kan fortælle en god vittighed, er en haj med en computer, elsker at tage billeder eller måske er du bare vild med at interviewe andre? Så er NFE-avisen lige noget for dig!
Vi bruger skolens computere til redigering og opsætning og har derfor hjemme i EDB-lokalet.
Vores aviser kan læses her på siden . . . kig under Årgang 2009-2010 + Elevinfo :)
|
|
|
|
|
|
|
SPRING
Vi skal springe på opstillinger, så alle bliver udfordret og prøver nye spring. Salto med og uden skrue, flikflak, kraftspring og meget mere. Du skal have lyst til at lave både konditions- og styrketræning. Det tager tid at blive dygtig til at springe, så du skal have tålmodighed, til gengæld er det sjovt at træne.
|
|
|
STYRKETRÆNING
I skolens motionslokale får du et træningsprogram, der passer til dig, og du får lært at bruge redskaberne korrekt. Vi snakker om, hvordan man bruger sin krop hensigtsmæssigt.
|
|
|
|
|
|
|