Computere ved de skriftlige prøver
Ved de skriftlige prøver, og terminsprøverne i uge 2, kan alle elever benytte egen computer/printer. Om der skal bruges computer ved de skriftlige prøver er en aftale mellem eleven og faglæreren. Eleven skal selvfølgelig være fortrolig med korrekt og effektiv brug af computer.
Eleverne bruger deres eget udstyr. Dette omfatter computer, stikdåse og meget gerne printer. For elevens egen skyld er dette en rigtig god løsning, da de derved ikke kommer til at sidde i printerkø med andre, og derved ikke skal starte udprint længe før prøven slutter.
IT Lokalet
På skolen har vi et it-lokale hvor vi pt har 12 faste computere stående. Lokalet er altid tilgængeligt for eleverne, og der er internet på alle maskiner. Dette lokale er faglokale for vores linjefag: Medielinjen. I dette fag arbejdes der primært med webdesign, præsentationer, stopmotion og video optagelse/redigering.
Trådløs dækning af hele skolen
På skolen har vi trådløst netværk. Faglokaler og elevboliger er dækket og kan 'gå på' både lokalnet og internet.
Internet er dog kun åbent for elever fra 8.15 - 22.10.
Eleverne får deres egne computere på internettet 2-3 uger inde i skoleåret.
|